Twitter opdateringer Twitter HjallerupMarked: Tak for 2010 - vi ses til Hjallerup Marked 2011 :)

Værd at vide

Værd at vide om organisationen:
Hjallerup Marked er en tradition siden 1744.

Tilrettelæggelsen og den daglige ledelse af Hjallerup Marked varetages af Markedsudvalget, der i øjeblikket består af 12 personer.

Arbejdsopgaverne er fordelt i 6 udvalg: Administrationsudvalget, Pladsudvalget, Hestepladsudvalget, 
PR-udvalget, Restaurationsudvalget og Teknisk Udvalg.

Affald
Der er opstillet affaldsstativer flere steder på markedspladsen til brug for gæsternes affald. Affaldsstativerne tømmes flere gange om dagen.

Affaldsstativerne må ikke benyttes af kræmmere for så har gæsterne ikke mulighed for at komme af med deres affald.
Kræmmere har ansvaret for at rydde op på deres stadeplads og arealet uden for stadepladsen. Kræmmere kan til dette formål få udleveret affaldssække i Information.

Alarm
Ring 112. Oplys hvem du er, hvad der er sket og hvor det er.
I kræmmergaderne skal du oplyse stadepladsnummer, som kan ses på gul skilt hos kræmmerne.

Arrangør
Hjallerup Markedsforening, Postboks 59, 9320 Hjallerup. 

Bademuligheder 
Der tilbydes bademuligheder i Hjallerup Idrætscenter. Det koster 15 kr. pr. bad og der er åben hver morgen fra fredag til søndag kl. 07.00 - 11.00, samt hver aften fra torsdag til lørdag kl. 17.00 - 20.00.

Hjallerup Marked tilbyder kræmmere og campister gratis bustransport mellem Restaurant Stalden på markedspladsen og Hjallerup Idrætscenters (HIC) i tidsrummet kl. 07.00 til 08.30.

Bortkomne børn
Vi anbefaler forældre at skrive deres mobilnummer på barnets arm så er det altid lettere at finde hinanden igen. Det sker jo desværre for selv den bedste at man bliver bort fra hinanden på markedet.
Der efterlyses kun børn under 12 år over markedets højttaleranlæg (der kun dækker Torvet på markedspladsen). Efterlysninger foretages i Information.

Brandalarmering
Ring 112. Oplys hvem du er, hvad der er sket og hvor det er.
I kræmmergaderne skal du oplyse stadepladsnummer, som kan ses på gul skilt hos kræmmerne.

Brandmateriel 
Der er placeret brandmateriel som pulverslukkere, brandtæpper mm. i Hjallerup Markeds telte.

Busser 
NT''s busser kører regelmæssigt direkte til markedspladsen. Der er busholdeplads ved Ridehallen. Sidste natbus afgår kl 01.30.

Campingplads 
Læs mere under camping.

Checks 
Ingen af Hjallerup Markeds salgssteder modtager checks.
 

Dagens Vrinsk 
Hjallerup Markeds egen avis udkommer 2 gange under markedet (fredag og søndag).
Redaktionen kan kontaktes ved Information.
Redaktionen modtager gerne gode historier.

Dankort
Vær opmærksom på at ingen af Hjallerup Markeds salgssteder modtager dankort.
Dankort kan anvendes i opstillede pengeautomater og i Kiosken.

Dyrlæge
Der er dyrlægevagt på heste- & smådyrspladsen fra fredag morgen kl. 7.00 til søndag kl. 20.00. Vagthavende dyrlæge kan tilkaldes fra kontoret på heste- & smådyrspladsen.
Dyrlægen har tilsyn på pladsen under hele markedet.
Vagthavende dyrlæge kan afvise heste og smådyr til og på markedet.

Frivillige hjælpere
Hvis du ønsker at være frivillig hjælper på Hjallerup Marked, send en mail til info@hjallerup-marked.dk
Vi har altid brug for en hånd til. 
Som tak for din hjælp får du del i personalegoderne.

Gasflasker
Der må maksimalt medbringes èn 6 kg gasflaske på stadepladsen.

Gudstjeneste
Som noget helt specielt har Hjallerup Marked sin egen Markedsgudstjeneste, der finder sted om fredagen kl. 13.00 i Markedsteltet.

Handicap parkering 
Parkering foregår på parkeringspladserne nord og syd for markedspladsen, men kan i særlige tilfælde anvises på campingpladsen af vagten på parkeringspladsen. 

Handicaptoilet
Der er handicaptoilet på Torvet samt mellem Markedsteltet og Markedshallen.

Heste- og smådyrsplads
Kontoret på heste- og smådyrspladsen er bemandet døgnet rundt fra fredag morgen kl. 7.00 til søndag kl. 20.00. Fra kontoret kan der tilkaldes dyrlæge, politi eller Falck.

Der er etableret dyrlægevagt på Hestepladsen - se Dyrlæge.
Personalet på kontoret på Hestepladsen anviser plads til hestehandlere og smådyrshandlere. Ligesom de dirigere trafikken til og fra Hestepladsen.

Bemærk: Klovbærende dyr har ikke adgang til Hjallerup Marked.

Som hestehandler og smådyrshandler har du ansvaret for, at dyrene har det godt på Hjallerup Marked og har adgang til tørt leje.

Se i øvrigt Heste & Smådyr.

HIFs Venners-lodseddel 
Gevinster udtrækkes søndag aften kl. 20.00 sammen med hovedgevinsterne i Borgerforeningens Tombola.

Hittegods 
Fundne sager kan afleveres i Information på Torvet.
Efter markedet henvises til Politiet i Hjallerup, tlf. 98 28 14 48.

Hunde 
Løse hunde er ikke tilladt på markedspladsen.

Information
Information (tlf. nr. 98 28 20 20) er beliggende på Torvet.
Åbningstider i markedsdagene: 

Onsdag, d. 28. maj 2008  10.00 - 20.00

Torsdag, d. 29. maj 2008

 10.00 - 00.30
Fredag, d. 30. maj 2008  07.00 - 01.30
Lørdag, d. 31. maj 2008  07.00 - 01.30
Søndag, d. 1. juni 2008  07.00 - 22.00
Mandag, d. 2. juni 2008  09.00 - 11.00

I ugen op til markedet er kontoret bemandet i dagtimerne hver dag.

Kalender
Hjallerup Marked er altid første søndag i juni:

År 2008: 30. maj - 1. juni, forprang 29. maj
År 2009: 5. - 7. juni, forprang 4. juni 
År 2010: 4. - 6. juni, forprang 3. juni
År 2011: 2. - 5. juni, forprang 1. juni
År 2012: 1. - 3. juni, forprang 31. maj
År 2013: 31. maj - 2. juni, forprang 30. maj

Kiosk 
I kiosken i Markedshallen kan der købes forskellige daglige fornødenheder, tobak, slik, morgenbrød (rundstykker mm). Merchandise-artikler finder du ligeledes i kiosken! Den rullende kiosk kører "landtur" til campingpladsen.

Kiosken har åbent fredag til mandag fra kl. 06.00 til kl. 20.00.

Kræmmerkaffe 
Fredag kl. 8.00 - kl. 9.00 er der gratis kaffe og rundstykker i det store markedstelt til alle på markedspladsen. 

Læge
Lægehuset i Hjallerup kan kontaktes i den normale åbningstid på tlf. 98 28 16 66.
Du kan også kontakte Samaritervagten ved Markedshallen. Se i øvrigt Samaritervagten.

Parkering 
Bilparkeringen styres i markedsdagene af Hjallerup Idrætsforening, der kan træffes i skurvognen nord for Markedshallen.
Der er parkering både nord og syd for markedspladsen. De gæster der kommer fra syd (Aalborg) parkerer ved Tryvej og her er rækkerne hvori der parkeres nummereret fra 100-199. De der kommer fra nord parkerer vest for Algade og nord for skolen. Rækkerne nord for skolen er nummereret fra 200-299.

Det koster 40,- kr at parkere på vore pladser.

HUSK! Ulovligt parkerede biler fjernes uden varsel!

Penge
Der er tre pengeautomater på markedspladsen, hvor der han hæves penge mod gebyr.
Der er placeret to på Torvet og en ved Markedshallen. De har åbent fra kl. 9.00 til kl. 01.00. Pengeautomaterne, der er stillet til rådighed af Spar Nord Bank, kan modtage Dankort samt de gængse kreditkort.

Der kan ikke anvendes Dankort eller checks i Hjallerup Markeds salgssteder (Markedsteltet, Biergarten, Familieteltet, Grillhytten, Kiosken, Restaurant Stalden og Torvegrillen). 

Der kan veksles euro, norske og svenske kroner i Kiosken.
Seddelstørrelsen på nævnte valutaer må ikke være over 100 enheder.

Politivagt 
Politivagten har åben som følger:

Fredag d. 30. maj 2008  11.00 - 02.00
Lørdag d. 31. maj 2008  11.00 - 02.00
Søndag d. 1. juni 2008  11.00 - 19.00

Regler
Se Ordensregler.

Samaritter
Der er samaritervagt på pladsen under markedet således:

Torsdag d. 29. maj 2008  16.00 - 01.00 
Fredag d. 30. maj 2008  07.00 - 02.00
Lørdag d. 31. juni 2008  07.00 - 02.00
Søndag d. 1. juni 2008  07.00 - 20.00

Samaritervagten er ved Markedshallen

Stadepladsbestilling
Se Stadepladser.

Telefon 
Der er mulighed for telefonering mod gebyr i Informationen.

Tombola 
Borgerforeningens tombola er placeret ved markedsteltets syd side. Gevinster udtrækkes søndag aften kl. 20.00 sammen med lodtrækning for HIFs Venner.